Endnu en nusseklud til en forkælet lille nus.

Kanin kludNår man først er begyndt at hækle til sin baby, så er det svært at stoppe.
Selvom jeg allerede har lavet en elefantnusseklud til hende og en masse (læs: helt overdrevent meget) hæklet legetøj, så fik jeg lyst til at lave endnu mere.
Det handler også om, at jeg har alt for meget bomuldsgarn liggende i forskellige farver og har lavet en aftale med mig selv om, at jeg skal have brugt noget af mit garn før jeg må købe nyt 😉

Derfor blev det nu til disse kaninnusseklude – en til min lille og en til en barselspakke jeg er ved at lave til min medgravide veninde 😉

 

Kanin:

Hovedet
Til hovedet har jeg brugt samme opskrift som på kuglerne til min barnevognskæde:

Materialer:
Bomuldsgarn (mit er fra Søstrene Grene)
Fyldevat
Hæklenål 2,5

Forkortelse:
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
sm = sammen

Start med en magisk ring med 6 fm
1. omg: 2 fm i hver m = 12 m
2. omg: 2 fm i hver 2. m = 18 m
3. omg: 2 fm i hver 3. m = 24 m
4.omg: ingen udtag = 24 m
5. omg: 2 fm i hver 4. m = 30 m
6. omg: 2 fm i hver 5. m = 36 m
7. – 11. omg: ingen udtag = 36 m
12. omg: hækl hver 5. + 6. m sm = 30 m
13. omg: hækl 4. + 5. m sm = 24 m
14. omg: ingen indtag = 24 m
15. omg: hækl 3. + 4. m sm = 18 m
(Det kan være en fordel at fylde bolden mellem disse to omgange)
16. omg: hækl 2. + 3. m sm = 12 m
17. omg: hækl 1. + 2. m sm = 6 m

Sy til sidst gennem de 6 m, træk sammen og hæft enden.
Jeg har broderet øjne og næse på, men man kan også bruge sikkerhedsøjne eller hækle øjnene.

Ører

Start med en magisk ring med 4 fm

1. omg. 2 fm i hver = 8 m
2. omg. 2 fm i hver 2. m = 12 m
3- 6. omg. Ingen udtag = 12 m
7. omg. Hækl 5.+6 fm sm hele vejen rundt  = 10 m
8 – 11. omg. Ingen indtag = 10 m
12. omg. Hækl 4.+5. fm sm hele vejen rundt = 8 m
13 – 15. omg. . Ingen indtag = 8 m

 

Selve nussekluden er bare en stor oldemorfirkant, hvor jeg har skiftet farve ved hver omgang.

Første trimester vs andet trimester

Første trimester

Ulemper

  • Jeg kastede op samtlige 3 måneder
  • Jeg gik i seng kl 20.30
  • Og havde stadig brug for en lur midt på dagen
  • Jeg havde hovedpine 4 ud af ugens 7 dage
  • Jeg orkde ikke dagene, og fra kl 16 glædede jeg mig bare til at sove

Fordele

  • Hallo, jeg tabte mig 4kg på at kaste op (okay det var ikke en ægte fordel)
  • Jeg nød hvordan menstruationen ikke kom hver måned, fordi det var første gang
  • Jeg kunne stadig passe mine almindelige bukser (og underbukser)

 

Andet trimester

Fordele

  • Jeg har kastet op én enkelt gang siden uge 14 og jeg er nu i uge 25!
  • Jeg går i seng kl 23 og er frisk kl 7
  • Jeg har ikke behov for lur (tager dem dog en gang i mellem alligevel)
  • Jeg har sjældent hovedpine
  • Jeg er startet til graviditetssvømning og det er BIG WIN
  • Jeg ser ikke længere tyk ud, men man kan rent faktisk se at maven gemmer på en baby

Ulemper

  • Jeg er vokset ud af ALLE mine bukser
  • Jeg kan ikke vende mig i sengen uden en jagende smerte i halebenet

 

Alt i alt = Andet trimester er en ren drøm i forhold til første trimester. Gud hvor jeg endelig elsker at være gravid.

Det er en meget speciel følelse, at se sin krop så anderledes end den plejer. Men med så få ulemper, har jeg lært at elske min nye krop og hvad den står for. Nemlig at jeg skal være mor til en lille guldklump lige om lidt.

De fineste suttekæder.

Der ligger en lille pige indeni i min mave, hurra!
En dreng havde været ligeså festligt, men det er bare skønt at vide hvad man skal kreere til 😉
At vide kønnet, har affødet en masse nye krea-projekter.
Senest har jeg lavet disse to suttekæder.

Sutteclips

Ideen er tyvstjålet hos dygtige Aestheticsliving, som har lavet et super nem guide til hvordan suttekæden laves.
Jeg har brugt korkkugler i stedet for trækugler, da jeg syntes de gav et sjovt spil og så har jeg brugt ikke-elastisk snor i stedet for elastisk, fordi 1. jeg er lidt bange for “smækket” en elastik kan give, og 2. fordi babyen jo kan hive i en elastik, og dermed gøre suttesnoren længere end de anbefalede 22 cm og derved øge kvælningsrisiko.
Hys mamma I am 😉

Da jeg desuden har en noget blandet suttesamling til den lille, har jeg ikke kun lavet dem så de passer til MAM sutter. Jeg har i enden af den ene suttekæde, blot lavet en løkke der er stor nok til at den kan komme igennem sutte”hanken” og omkring sig selv….. I ved sådan at den “låser fast” omkring hanken, som på billedet (den med pink snor).

Filtkuglerne og korkkuglerne er begge købt i Søstrene Grene.
Clipsene til suttekæderne har jeg købt hos en sælger på trendsales, hvor jeg fik et par stykker til overs. Dem vil jeg sy nogle suttekæder til, i noget af det stof jeg har købt til lillepigens sengerand og babynest.

God fornøjelse!

Den søde ventetid

Jeg er i lykkelige omstændigheder – jeg venter mig.
Derfor er jeg gået i gang med en masse småprojekter.
Lige for tiden er jeg dårlig til at lave tingene færdige, og vil hellere begynde på tusind andre ting.
MEN jeg er næsten færdig med min barnevognskæde – kuglerne mangler at blive monteret.

Vi kender ikke kønnet på den lille bønne endnu, så indtil videre har jeg holdt farverne neutrale.
Jeg overvejer om der skal en femte kugle på snoren, i enten sart rosa eller lys blå, alt efter kønnet.
For enderne af snoren, skal der sidde krokodillenæb, som kan sættes fast på barnevognen.

barnevognskæder

Jeg har hæklet kuglerne, som man “normalt” hækler kugler.
For nybegyndere kommer her en opskrift:

Materialer:
Bomuldsgarn (mit er fra Søstrene Grene)
Fyldevat
Hæklenål 2,5

Forkortelse:
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
sm = sammen

Start med en magisk ring med 6 fm
1. omg: 2 fm i hver m = 12 m
2. omg: 2 fm i hver 2. m = 18 m
3. omg: 2 fm i hver 3. m = 24 m
4.omg: ingen udtag = 24 m
5. omg: 2 fm i hver 4. m = 30 m
6. omg: 2 fm i hver 5. m = 36 m
7. – 11. omg: ingen udtag = 36 m
12. omg: hækl hver 5. + 6. m sm = 30 m
13. omg: hækl 4. + 5. m sm = 24 m
14. omg: ingen indtag = 24 m
15. omg: hækl 3. + 4. m sm = 18 m
(Det kan være en fordel at fylde bolden mellem disse to omgange)
16. omg: hækl 2. + 3. m sm = 12 m
17. omg: hækl 1. + 2. m sm = 6 m

Sy til sidst gennem de 6 m, træk sm og hæft enden.
Lav 10 lm efter lukning og træk garnet igennem. (Bruges til at montere på “hængesnoren”)

Hængesnoren:

Lav lm så det passer med længden (min er 52 cm) og lav fm tilbage. Hæft enden. Monter krokodillenæb.

Opskrift på nusseklude til de helt små :)

Efter forespørgsel (tænk at nogen faktisk læser med), kommer her en opskrift på mine nusseklude. 

Elefanthovedet:

Hoved med snabel:

  • Lav en magisk ring (se f.eks. denne video på youtube), med 6 fm.
  • På hver omg udvides der med 6 fm, indtil der er i alt 36 fm.
    • Når du udvider med 6 fm pr omg vil du først lave 2 fm i hver maske på omg 1, 2 fm i hver anden maske på omg 2 osv.
  • Når du når de 36 fm på en omg, hækles der 4 omg med 1 fm i hver.
  • Herefter tages der 6 masker ind pr omg, til der er 18 fm på en omg.
  • Tag herefter yderligere 3 fm ind = 15 fm
  • Hækl 2 omg med 1 fm i hver
  • Fyld “hovedet” med vat og sæt gerne øjne på inden. (hvis det er sikkerhedsøjne, SKAL de sættes på her)
  • Lav en enkelt indtagning, og hækl 1 fm i hver resten af vejen rundt.
  • Gentag dette, til der er 7 fm på en omg.
  • Luk af

Ører:

  • Lav en magisk ring, med 12 stm og 1 km i den 3. lm.
  • Udvid ved at lave 2 stm i hver stm = 24
  • Luk af = 1 øre

Armene:

  • Lav en magisk ring, med 12 stm og 1 km i den 3. lm.
  • Lav 1 stm i bagerste maskeled på hele omgangen.
  • 1 stm i hver stm
  • Tag 3 stm ind
  • 1 stm i hver stm
  • Gentag

 

Stjerneklud

Da jeg lavede mine nusseklude, havde jeg ikke set at Eebob by Anne havde lavet en smaddergod opskrift, så jeg lavede den lidt på gefühl.
Men hvis man er ny indenfor hæklingen, så er denne opskrift virkelig nem at følge, da der er billeder og hele molevitten. Det kan jeg altså ikke skrive bedre ned selv 😉

 

Jeg overvejer lidt, om jeg skal prøve at lave et juletræstæppe i stjernemønster ud af zpaghetti-garn?