Den søde ventetid

Jeg er i lykkelige omstændigheder – jeg venter mig.
Derfor er jeg gået i gang med en masse småprojekter.
Lige for tiden er jeg dårlig til at lave tingene færdige, og vil hellere begynde på tusind andre ting.
MEN jeg er næsten færdig med min barnevognskæde – kuglerne mangler at blive monteret.

Vi kender ikke kønnet på den lille bønne endnu, så indtil videre har jeg holdt farverne neutrale.
Jeg overvejer om der skal en femte kugle på snoren, i enten sart rosa eller lys blå, alt efter kønnet.
For enderne af snoren, skal der sidde krokodillenæb, som kan sættes fast på barnevognen.

barnevognskæder

Jeg har hæklet kuglerne, som man “normalt” hækler kugler.
For nybegyndere kommer her en opskrift:

Materialer:
Bomuldsgarn (mit er fra Søstrene Grene)
Fyldevat
Hæklenål 2,5

Forkortelse:
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
sm = sammen

Start med en magisk ring med 6 fm
1. omg: 2 fm i hver m = 12 m
2. omg: 2 fm i hver 2. m = 18 m
3. omg: 2 fm i hver 3. m = 24 m
4.omg: ingen udtag = 24 m
5. omg: 2 fm i hver 4. m = 30 m
6. omg: 2 fm i hver 5. m = 36 m
7. – 11. omg: ingen udtag = 36 m
12. omg: hækl hver 5. + 6. m sm = 30 m
13. omg: hækl 4. + 5. m sm = 24 m
14. omg: ingen indtag = 24 m
15. omg: hækl 3. + 4. m sm = 18 m
(Det kan være en fordel at fylde bolden mellem disse to omgange)
16. omg: hækl 2. + 3. m sm = 12 m
17. omg: hækl 1. + 2. m sm = 6 m

Sy til sidst gennem de 6 m, træk sm og hæft enden.
Lav 10 lm efter lukning og træk garnet igennem. (Bruges til at montere på “hængesnoren”)

Hængesnoren:

Lav lm så det passer med længden (min er 52 cm) og lav fm tilbage. Hæft enden. Monter krokodillenæb.

Endnu en stjernebold

Stjernebold farver

Ups, endnu en bold hoppede af nålen.

Jeg fik fat i mit garn fra netto, som jeg her havde en ide om at afprøve bolden med.

Jeg lavede lidt om i opskriften og sluttede spidserne meget tidligere.

Det har givet en helt anden størrelse bold og jeg er meget mere tilfreds med denne.

Jeg synes det ser SÅ fedt ud at farverne selv skifter,

og at alle spidser dermed er blevet forskellige.

Opskriften kan du finde i mit indlæg her

ENDELIG.

Min pude færdig

Jeg løb tør for garn under halvvejs i projektet og så var det helt umuligt at opstøve mere garn igen.
Jeg var lige ved at bestille garnet på weareknitters.com og betale over 100 kr i forsendelse for et enkelt nøgle, da de lige pludselig havde fået garnet hjem i butikken igen – endda samme indfarvning og hele molevitten. WIN.

Her er det færdige resultat af forsiden til min nye sofapude.

Jeg er ret glad for at jeg ikke bestilte garnet online, da jeg endte med at måtte tage hul på et tredje nøgle også. Det ville være blevet en dyr omgang i forsendelse.

Jeg har forresten hæklet puden på nål nr. 3 og med enkelttråd, da garnet jeg har brugt er MEGET tykt.

Opskriften er som sagt fra ravelry.
Af de resterende garn, lavede jeg en lille blæksprutte, som her.

Jeg kan virkelig anbefale at lave puden. Det var nemt og sjovt arbejde og gik virkelig stærkt.

Nusseklude til de helt små

Sutteklude

Noget af det jeg har været gladest for at hækle, er mine nusse/sutteklude.
Til dels fordi jeg synes de udstråler et godt stykke arbejde, men også fordi det var den første opskrift som jeg kreerede mere eller mindre selv.
Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken, da der findes et utal af lignende hæklede nusseklude, men jeg kunne ikke finde en opskrift der var præcis som jeg ville have den – derfor kom denne ud af det i stedet 🙂

Jeg køber “safety eyes” til mine hæklede dyr på ebay, hvor man kan få en hel del til meget lidt penge. Oftest broderer jeg øjne på de ting jeg hækler (a la hvadbiertænker), men nogle gange synes jeg også de er hyggelige med plastik øjne – som her.

Jeg har ikke skrevet en decideret opskrift ned på nussekluden endnu, men gør det naturligvis hvis der skulle komme efterspørgsel.

Hæklet stjernebold

Hæklet stjernebold

Jeg har hæklet en stjernebold!
For efterhånden længe siden, faldt jeg for Sebras udgave af en hæklet stjernebold og besluttede mig for, at det måtte jeg simpelthen selv prøve.
Nu hvor jeg er i det store udland, har jeg ikke utroligt meget garn at vælge mellem, men havde dog medbragt disse tre farver i almindeligt bomuld hjemmefra.
(farverne er mere sarte og pastel i virkeligheden)

Jeg fandt en gratis udgave af opskriften her, men da jeg er dårlig til engelske opskrifter endte jeg med at freestyle lidt i stedet og regne det ud undervejs.

Opskriften er som f’ølger:

fm: fastmaske
(Jeg afslutter alle mine runder med en kædemaske.
Det giver en lidt spøjs “streg” igennem arbejdet,
men sådan har jeg vænnet mig til at gøre) 

  1. Lav 5 fm i en magisk ring
  2. Lav 2 fm i alle masker = 10 masker
  3. Lav 1 fm i hver maske = 10 masker
  4. Lav 2 fm i hver 2. maske (og én i de andre) = 15 masker
  5. Lav 1 fm i hver maske = 15 masker
  6. Lav 2 fm i hver 3. maske (og én i de andre) = 20 masker
  7. Lav 1 fm i hver maske = 20 masker
  8. Lav 2 fm i hver 4. maske (og én i de andre) = 25 masker
  9. Lav 1 fm i hver maske = 25 masker
  10. Lav 2 fm i hver 5. maske (og én i de andre) = 30 masker
  11. Lav 1 fm i hver maske = 30 masker
  12. Lav 2 fm i hver 6. maske (og én i de andre) = 35 masker
  13. Lav 1 fm i hver maske = 35 masker
  14. Lav 2 fm i hver 7. maske (og én i de andre) = 40 masker
  15. Lav 1 fm i hver maske = 40 masker
  16. Bryd garnet og afslut

Der laves 12 af disse “spidser” eller “takker, som til sidst syes sammen. Der skal sidde 5 “takker” om hver “tak”, så det afsluttede antal masker skal kunne deles med 5, for at finde ud af hvor mange masker der skal bruges til at sy sammen. Med 40 masker, bruger man altså 8 masker pr. “tak” til at sy sammen.

Note: Man kan stoppe tidligere eller senere i opskriften, for at få en større eller mindre bold. Min stjernebold blev meget stor (læs: på størrelse med en håndbold, eller større) og jeg tror jeg vil lave den med færre masker næste gang.
Desuden har jeg en idé om at prøve at lave den med bomuldsgarn der “skifter farve”. Jeg tror jeg har noget liggende fra netto…

Jeg har puttet et kinderæg med to bjælder i inden i min stjernebold, som rasleboks.

God fornøjelse 🙂